Hvalp på vej

Næste kuld planlægges til ultimo 2019

Lenny og Hatla på deres seneste date i januar 2018

Forældrene i detaljer

Navn: Lenny vom Strootbachtal
Født: 30.04.2013
Seneste øjenstatus: 16.08.2016 intet påvist
Rygstatus: K0
Opdrætter: ZG Vinzenz Oelgemöller og Iris Oelgemöller-Apke, Tyskland
Stamtavle: Lenny’s stamtavle
Prøver:

Sporprøve 3 timer 600 m. 3. pr.
Udstilling: Excelent CK

Ønsker du yderligere oplysninger om Lenny kan du kontakte ejer Ingelise Salomonsson, 7120 Vejle Øst eller Kennel Gribsholt.

hatla012

Navn:  Gribsholt’s Hatla
Født: 22.07.2012
Seneste øjenstatus: 31.01.2017 intet påvist.
Rygstatus: K2
Opdrætter: Kirstin og Per Sørensen, Kennel Gribsholt
Stamtavle: Hatlas stamtavle
Prøver:
Sporprøve 3 timer 600 m. 1. pr.
Gravprøve 1. pr.
Sporprøve 20 timer 600 meter 1. pr.
Udstilling: Excelent CK plac. 4.

Overvejelser i forbindelse med vores opdræt
At opfostre et kuld hvalpe er et stort ansvar. Der ligger mange overvejelser til grund for at vælge at lave et kuld hvalpe.

I vores opdræt lægger vi meget vægt på sunde og racetypiske hunde med gode egenskaber. Og avlsdyr (både han og tæve) bliver nøje udvalgt efter mange egenskaber. Vores mål er at lave racetypiske mentalt/fysisk sunde gravhunde som lever op til race standarden.

Sundhed
Alle vores hunde bliver rygundersøgt og øjenlyst. Således at vi bruger den viden, der er til rådighed for at undgå arvelige sygdomme i det omfang det er muligt.

Vi gør meget for at den tidlige prægning af hvalpene er godt i gang i den tid de er hos os, dvs. de møder alle dagligdags lyde og ting i kraft af de er en del af familien lige som de øvrige hunde. De ser fremmede mennesker og hunde samt har prøvet at have snor på og være ude på egen pote. De er også bilvant og har prøvet at være ude i fremmede miljøer.

Desuden er hvalpene dyrlæge tjekket og der er lavet sundhedsattest på dem. De er vaccineret og dermed klar til at komme ud i den store verden. De skal stadig vaccineres igen, når de er 12 uger.

Med hvalpen følger en mappe med en kort beskrivelse af de spørgsmål jeg ofte har fået, derudover er der en foderplan og foder med til de første dage.

Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra når de er 8 til 10 uger, og med sig får de et tæppe der dufter af mor og søskende samt lidt kendt legetøj.

Desuden er I meget velkommen til at besøge hvalpene alt det i vil, fra de er 3 til 4 uger gamle, det gør at jeres hvalp kender jer lidt på forhånd og alle i kuldet får gavn af prægningen på fremmede mennesker.

Du er naturligvis altid velkommen til at skrive eller ringe og få en hundesnak. Du er også velkommen til at besøge os, så du kan se de voksne hunde.

Generelle overvejelser før man køber hvalp
Udgifter
Når man beslutter sig for at købe hvalp skal man være bevidst om at man samtidig har valgt at have nogle faste udgifter i de næste måske 12 til 15 år.

Der er udgifter til den mad hunden skal have hver dag. Den skal til dyrlæge og vaccineres, og meget få hunde lever et helt hundeliv uden småskavanker som der også skal tages hånd om. Så skal hunden forsikres med minimum lovpligtig ansvars forsikring, og mange vælger yderligere at sygeforsikre og/eller livsforsikre også.

Derudover er der udgifter til træning. Det er vigtigt at hvalpen/hunden kommer ud blandt andre hunde og mennesker så de bliver glade og velfungerende gravhunde.

Overskud
Når man får en hund i huset er der også vigtigt at overveje hvad man har at tilbyde den af tid.

Hvordan ser familiens dag ud, kan den tilrettelægges så hvalpen/hunden ikke skal være alene alt for mange timer.

Er der tid og overskud til at aktivere hvalpen/hunden når man kommer hjem fra arbejde. Tænk på at hunden har været alene hjemme og har ladet op hele dagen, så nu har den brug for nærvær og motion og beskæftigelse.

Sidst men ikke mindst kommer man ikke uden om at det at have hund har den konsekvens at støvsugeren skal køre lidt oftere og gulvet sjældent ser nyvasket ud længe ad gangen

Kort sagt det er dit valg, hunden har ikke et valg.